Vælg en restaurant...

Bredgade

CPH Airport

Daniela Nylin, restaurantchef på Le Sommelier


Skaermbillede 2016 09 14 kl. 10.43.41

Hvis du har været forbi restauranten, har du måske set en mørkhåret, storsmilende svensker fare omkring – det er vores restaurantchef, Daniela. Hende vil vi gerne fortælle dig lidt mere om:

Daniela startede med at arbejde som sommelier på MASH Bredgade i 2012. Hun blev spottet af Copenhagen Concepts vinansvarlige til en sommelierkonkurrence i 2011 – ja, Daniela ved et og andet om vin, og en hel del mere, faktisk. 

Efter to år på Bredgade blev Daniela ansat som chefsommelier på Umami. Hun er dog helt ustoppelig, og i januar 2016 rykkede Daniela ind på Le Sommelier som chefsommelier, hvorefter hun tog hurtigt skridtet videre til restaurantchef. 

“Jeg er rigtig glad for at have arbejdet på alle tre af Copenhagen Concepts' restauranter, de tre koncepter er allesammen fantastiske på forskellige måder,” siger Daniela om hendes tur forbi måde MASH, Umami og nu Le Sommelier (hvor vi selvfølgelig håber hun bliver lææænge endnu). 

Daniela er vokset op i det nordlige Sverige, og har derfor en forkærlighed for naturen, og hun er ikke bange for lidt sne. Daniela besøger ofte sin familie og sine venner i Stockholm, når hun altså ikke rejser rundt og smager på gode vine rundt om i verden, og tager de bedste dråber med hjem til Le Sommelier. 

Vi er utrolig stolte af at have Daniela som kaptajn for Le Sommelier. Hendes udstråling, viden og passion smitter af på både personale og gæster – vi håber, du har lyst til at komme forbi og prøve Danielas vin anbefalinger.