Vælg en restaurant...

Bredgade

CPH Airport

Pressemeddelelse: Copenhagen Concepts ekspanderer sydpå med MASH og Le Sommelier

- kategorier: Nyheder

Cafe du Sommelier i Duesseldorf 2 kopi

Bag det succesfulde steakhouse brand MASH står Copenhagen Concepts, som også er afsendere af franske Le Sommelier og japansk-franske Umami. I starten af marts 2017 udvider Copenhagen Concepts endnu engang forretningen med to nye restauranter, MASH og Café du Sommelier, i Düsseldorfs Andreas Quartier beliggende i Altstadt. 

Siden Copenhagen Concepts i 2009 åbnede MASH på Bredgade i indre København, har der været fart på udvidelsen af restaurant-imperiet. MASH ligger nu i både Hamborg, London, i og omkring København samt Aarhus, og til foråret kan Copenhagen Concepts tælle til i alt 14 restauranter med Café du Sommelier og MASH i Düsseldorf, der bliver føjet til porteføljen. 

For Le Sommelier, som åbnede på Bredgade i 1997, er Düsseldorf første skridt i en international ekspansion, og hos Copenhagen Concepts vurderer man, at det klassiske franske køkken har stort potentiale i udlandet.

- Vi har længe haft en international ekspansion af Le Sommelier på tegnebrættet. Det er et koncept, som er bæredygtigt mange andre steder end i København, og med en cafe-version af Le Sommelier side om side med MASH, får vi dækket to forskellige segmenter, siger Jesper Boelskifte, adm. direktør i Copenhagen Concepts. Han fortsætter:

- Andreas Quartier i Altstadt er en perfekt placering, som rummer et kæmpe potentiale for all day dining, fordi det er så tilgængeligt for mange forskellige typer gæster. Netop derfor bliver Le Sommelier i Düsseldorf til Café du Sommelier, fordi vi tilbyder morgenmad, kaffe og kage, et godt glas vin og selvfølgelig det klassiske, franske spisekort, slutter Jesper Boelskifte.

Det er ikke kun Café du Sommelier, der er en ny version af den oprindelige restaurant. MASH i Düsseldorf får en langt mere urban og moderne indretning, som nyåbnede MASH Odense også er bygget efter. Det eksklusive steak house kommer dog stadig til at indfange essensen af MASH, som man kender den fra den originale MASH på Bredgade i København.

For Copenhagen Concepts skal restauranterne i Düsseldorf og Hamborg være afsæt til flere restauranter i Tyskland, og allerede nu er der flere spændende projekter på tegnebrættet.

Om MASH, Le Sommelier og Copenhagen Concepts

  • Copenhagen Concepts, som er selskabet bag MASH, Le Sommerlier og Umami, har i dag restauranter i Danmark, England og Tyskland inklusiv to franchise-enheder i Københavns Lufthavn
  • Med de to nye restauranter i Düsseldorf råder Copenhagen Concepts over 14 restauranter i alt
  • De tre partnere i Copenhagen Concepts er Jesper Boelskifte, CEO, Mikkel Glahn, marketingmanager og Erik Gemal, direktør.
  • I Düsseldorf i starten af marts 2017 åbner de to nye restauranter: MASH og Café du Sommelier på Mühlenstrasse i Andreas Quartier i Altstadt
  • Den internationale ekspansion for MASH startede allerede i 2012, og åbningen i Düsseldorf bliver Copenhagen Concepts’ 10. MASH
  • Le Sommelier åbnede i 1997 på Bredgade i København med et velassorteret vinkort, et kompromisløst fransk køkken og en kærlighed til faglighed
  • Café du Sommelier, som restauranten kommer til at hedde i Düsseldorf, er en cafe-version af Le Sommelier, og kommer stadig i både indretning og gastronomi til at følge den klassiske, franske stil