Vælg en restaurant...

Bredgade

CPH Airport

Om os

lobsterFørst kom vinen, så kom maden. Siden 1997 har Le Sommelier lagt sjæl i at forkæle, overraske og udfordre gæsternes smagsløg. Konceptet har fra start været at kombinere et ekstraordinært velassorteret vinkort med et kompromisløst fransk køkken og en kærlighed til faglighed. Sådan er det også i dag. Og sådan er det også i morgen.

Historien om Le Sommelier

I 1997 efterlod mesterkokken Francis Cardenau sine to Michelin-stjerner for at starte Le Sommelier sammen med Jesper Boelskifte og Erik Gemal, der allerede dengang var landets bedste sommelier med flere anerkendende priser til at bevidne det.

Sammen havde de tre vin- og madentusiaster set et hul i markedet – en mangelvare i Danmark, der skulle udfyldes med drømmen om at skabe et spisested, der kombinerede et kompromisløst fransk køkken med et ekstraordinært velassorteret vinkort. Alt sammen til priser, der befandt sig lige under byens gourmetrestauranter.

Resultatet blev Le Sommelier, og siden første dag har trekløveret lagt navn, timer og hjerteblod til gastronomiske og vinøse oplevelser, der har gjort Le Sommelier til det, stedet er i dag.

Le Sommelier har dannet skole for mange franske brasserier og bistroer, som sidenhen er åbnet i Danmark. Og så går Le Sommelier også under navnet ”Sommelier fabrikken”, fordi der gennem årene er blevet udklækket danske og nordiske mestre fra Bredgade 63.

Det er vi stolte af. Men vi er samtidigt beviste om, at vi ikke skal hvile på et eneste laurbær.